I 2005 er det lykkedes Århus Kommune at knække ventelisterne på bo- og dagområdet inden for psykiatrien. Den positive udvikling udspringer blandt andet af, at et flertal i Byrådet under budgetforliget 2003 afsatte penge af til oprettelse af nye bofællesskaber samt udvikling af dagtilbud. To nye bofællesskaber er undervejs, og den 14. november 2005 bliver det første bofællesskab – med plads til 20 beboere – indviet. Bofællesskaber ligger i Skejby, Århus N. Bygningen er indrettet så beboerne har egen lejlighed, men samtidig mulighed for at komme i kontakt med bofællesskabets personale. Det andet bofællesskab ser dagens lys i det sydlige Århus, men det er endnu ikke klar til indflytning.

Den optimistiske udvikling hænger også sammen med, at det tætte samarbejde mellem Århus Kommune og Århus Amt giver gevinst. Århus Kommune og Århus Amt arbejder tæt sammen om borgere med psykiske vanskeligheder og har gjort det siden 1994, hvor de fire fælles lokalpsykiatrier blev etableret. Formålet var dengang, som i dag, at skabe en sammenhængende lokalbaseret psykiatriindsats. Amtets psykiatriske behandlingstilbud og de amtslige og kommunale socialpsykiatriske tilbud indgår i en tæt, tværfaglig, kontinuerlig og helhedsorienteret indsats.

Tværfaglighed
Medarbejderstaben i bofællesskabet under Lokal psykiatri Nord bliver sammensat på tværs af forskellige fag. Tværfagligheden medfører, at medarbejderne i højere grad kan mestre de mangfoldige behov beboerne har. Nogle beboere vil primært have brug for omsorg og støtte, mens andre vil sætte pris på hjælp til udvikling og fornyelse. Det vigtigste er, at alle beboere føler sig som en integreret del af samfundet.

Kontinuitet
Hvad angår begrebet kontinuerlig vil der i samarbejde med beboeren blive udarbejdet en handlingsplan, der har til formål at beskrive beboerens fortløbende forandringsproces. Handlingsplanens primære fokus bliver beboerens hverdag. I samråd med beboerens kontaktpersoner vil handlingsplanen hvert halve år blive vendt og drejet. Hermed opnår beboeren en værdifuld følelse af sammenhæng og udvikling i sit liv.     

Helhedsorientering
Udmønter sig i, at den enkelte beboer bliver sat ind i en større sammenhæng. Forstået på den måde, at medarbejderne i bofællesskabet vil kende til beboerens fortid og til dels også fremtid – hvis beboeren vælger at bosætte sig i området efterfølgende. Det helhedsorienterede menneskesyn viser sig også i måden, beboerens pårørende bliver inddraget i forløbet. De vil kunne tage del i udvikling af handlingsplaner, arrangementer, komme på besøg og deltage i øvrige aktiviteter for pårørende.

Det er ude af proportioner at ofre et milliardbeløb på en tunnel under Marselis Boulevard, når vi kan se, at vi i 2009 har et underskud på 1,4 milliarder kroner - uden tunnel. Pengene, som nogle vil ofre på en unødvendig tunnel, kunne gøre mere gavn i forhold til børnepasning, folkeskolen og ældrepleje og -omsorg. For slet ikke at tale om de udsatte børn og unge, de hjemløse, psykiatrien, de ledige osv. osv.

Gode fritidsaktiviteter med positive oplevelser for børn og unge er vigtigt - og ikke mindst indsatsen for ressourcesvage børn og unge. Økonomi må ikke hindre de svage børn i at være med.

Det er vigtigt, at børn og unge inddrages i et aktivt fritidsliv i foreninger og fritids- og ungdomsklubber i den alder, hvor holdninger og interesser dannes.

Foreningslivet er en vigtig del af det danske demokrati ! Jeg vil støtte den særlige indsats for, at udsatte børn og unge kan få et aktivt fritidsliv, hvor de oplever samvær og forpligtende fællesskaber. Og hvor de møder voksne:fodboldtræneren eller spejderføreren, der fungerer som positive rollemodeller.

Deltagelse i foreningslivets medlemsdemokrati giver engagement og ansvar, hvilket også er led i en vellykket integration. Et centralt element er, at forældrene engageres i de unges fritidstilbud, så de unge oplever en sammenhæng mellem hjem og fritid. Samtidig skal mulighederne for frivilligt lederskab i foreninger styrkes.

Foreningsidrætten er et tilbud om fysisk og socialt samvær. Århus skal være en markant idrætsby, hvor de fleste borgere deltager i idrætsaktiviteter og hvor ikke kun eliten, men også bredden fremmes - både med hensyn til talentudvikling og afholdelse af arrangementer.

Samtidig skal Århus udnytte sit potentiale på idrætsområdet til at tiltrække såvel byens borgere som gæster udefra ved at arrangere store nationale og internationale idrætsbegivenheder.